Christian Betting: Manden bag energiselskabet Lighthouse Energy DMCC

Christian Betting har stiftet energiselskabet Lighthouse Energy DMCC, der tilbyder virksomheder økonomiske fordele og en grønnere profil gennem solcelleanlæg. Virksomheden har sin base i Dubai, hvor Christian Betting har drevet forretning siden 2009, men deres kundebase rækker længere ud end dette, da de også rådgiver kunder i Europa og Amerika. Visionen står klart – Lighthouse Energy DMCC skal ekspandere sin forretning til Asien, hvor solcelleanlæg og grøn energi stiger i efterspørgsel.

Hvem er Christian Betting?

Christian Betting er en forretningsmand med stort F. Han har modtaget sin Bachelor og Kandidatgrad fra Aarhus Universitet i både økonomi og finansiering og har nu opbygget en erfaring på ca. 30 år i den finansielle branche. Christian Betting blev for første gang selvstændig i 1991 og var en af nøglepersonerne til at opbygge og drive en sund og velfungerende forretning. Senere hen tiltrådte Christian Betting som Chief Financial Officer i virksomheden Greensave, og han er nu Chief Executive Officer i Lighthouse Energy DMCC i Dubai.

Han har et drive som få og har opnået mange års viden og erfaring for at nå sine mål. Dette er grundstenene for hans nuværende succes, og han forventer udelukkende yderligere vækst i hans branche i fremtiden.

Fokus på forretning

Han fokuserer på at tilbyde sine kunder energibesparelser, der kan måles på bundlinjen – samtidigt med at løsningerne er grønne og mere miljøvenlige. Solcelleanlæg er en større investering for visse virksomheder, men Christian Betting og Lighthouse Energy DMCC påtager alle risici inden for både det operationelle samt teknologiske, mens kunderne i længden sparer penge på disse vedvarende energi-løsninger.

Grøn energi i Mellemøsten har bestemt ikke været let at sælge, da mange forretninger udelukkende har fokus på oliesalg. Dog i takt med at der kom større konkurrence på oliemarkedet fra Sydamerika og Rusland, steg interesseren for solcelleanlæg og grøn energi. Vejrforholdende i Mellemøsten, de lave omkostninger og et stærkt samarbejde mellem Christian Betting og hans kunder har gjort, at han nu nærmer sig en god position på markedet inden for vedvarende energi i Mellemøsten.