Få hjælp til valg af det helt rigtige jakkesæt

Der ér bare noget over en mand i et flot jakkesæt, der passer på en prik. Ja, det samme gør sig egentlig gældende for kvinder. Jakkesæt i alle former og afarter er og bliver et signal om stil og klasse.

Derfor kan det også være svært at vælge et jakkesæt, der netop fremhæver dig selv og din figur samt personlighed – Især hvis der ikke er alt for meget at hente i pengepungen.

Det svære valg

Ja, det er besværligt at håndplukke det perfekte jakkesæt. Desuden er det også individuelt, hvad det vil sige, at et jakkesæt passer perfekt til netop dig. Først og fremmest skal du selvfølgelig gå efter din smag. Skal dit jakkesæt være stramt og tætsiddende, hvor mange knapper skal det have, hvilken farve, og hvilket mønster synes præcis du om?

Ingen buler over skuldrene

Noget af det allervigtigste, når det kommer til at vælge et jakkesæt er, at sættet passer dig. Det virker måske som en no brainer, men det kan faktisk være svært at se, om et jakkesæt sidder helt som det skal, i hvert fald for det det utrænede øje.

Når det kommer til jakkens pasform, er det en god idé at sikre sig, at sættet ikke ”buler ud” over skuldrene, da dette faktisk er et tegn på, at det jakkesæt, som du har valgt, er for småt til dig.

Den rette længde på ærmerne

Åh ja, igen kan det virke åh så simpelt. Alligevel ser man igen og igen folk iklæde sig jakkesæt, der har for korte ærmer. For den sags skyld skal ærmerne heller ikke være for lange, men dette er lettere at rette, da en god skrædder kan lægge både ærmer og bukseben op.

Når du køber et jakkesæt, er det en investering, så vær ikke bange for at kræve kvalitet og god behandling. Køber du i en butik, der ikke lige er helt discount, skal du bede om, at få dit nye jakkesæt rettet til, så de passer dine mål optimalt.

I mange tilfælde er det slet ikke nødvendigt at efterspørge dette – Det er nemlig (præcis som det bør være) en selvfølge, at sende et nyt jakkesæt omkring en skrædder, på husets regning, naturligvis.

Det lægger godt op til den sidste pointe: Lad nu være med at fare forvildet ud og købe dit jakkesæt i sidste øjeblik. Som regel ved man det i god tid, når man får brug for et jakkesæt. Så gør dig klar med det samme, og få det fedeste look til festen.